.

Ungdomshuset Lyrics

Bøj nakken, slå øjnene ned
Hvis du holder din kæft lader de dig i fredag
de vil kontrollere alt, magtens kvinder og mænd
de har voldsmonopol, tør du trodse dem
dig og dine drømme vil de aldrig kunne forstå
de ønsker en verden der er grim og grå
det vi bygger op vil de altid rive ned
men for en tid var vores verden blevet virkelighed
De tror de kan slå os ihjel;
Gøre os til tro kopier af dem selv
Os på vores knæ, det er dét de vil se
f*** de svin, det kommer aldrig til at ske
De kan beholde deres plastik og pensioner
Deres intolerance og deres millioner
Deres designer møbler og deres angstfyldte hjem
-de kan beholde det hele, vi bliver aldrig som dem!

Der fandtes et sted
Et sted hvor deres regler ikke længere gjaldt
Der fandtes et hus
Et hus der fyldt med trods brød op fra den grå asfalt
Det sidste rum
Hvor de vildeste rødder kunne slå rod
Verden var ikke så ond
Med Ungerens slidte trægulve under din fod

Militærets helikoptere over Jagtvej
angriber huset der aldrig overgav sig
det sidste slag mod statens kujoner
Brosten og rør mod gas og pistoler
Se nu brænder gaderne i København
Stenene flyver i Ungdomshusets navn
De har startet en storm, hvor der ikke findes læ
Se gadens unge tvinge panserne i knæ
24 år i undergrunden, uden for deres kontrol
24 år, som de troede vi ville glemme hvis de truede med vold
Men der er meget langt fra Jagtvej til deres rådhusplads
Og deres ulykkestal vil fra nu af og altid være 69.

------------------------------------------------------

UNGDOMSHUSET (translation)

Don�t look, bow your head,
If keep your mouth shut, they will leave you be
They want to control everything;
They are the men and women in power
They have a violence monopoly
Do you dare to defy them?
They will never understand your dreams
they want the world to be ugly and grey
And whatever we build up, they will tear it down
But for a time, our world had become reality

There was a place where their rules no longer applied
There was a house that broke through the grey concrete,
filled with defiance
The last place here, where the wildest of kids could take root
The world didn�t seem so evil,
with the worn out wooden floors beneath your feet.
They think they can kill us off
Make us into copies of themselves
On our knees, that�s where they want us
f*** those b******s, it�ll never happen
They can keep their plastic and their pensions
Their intolerance and their millions
Their designer furniture and angst filled homes
They can keep it all, we will never be as them

24 years, in the underground, out of their control
24 years, they thought we would forget if
they threatened with violence
But there�s a very long way from Jagtvej to city hall
And their unlucky number will from now on and always be 69

Military helicopters over Jagtvej
attack the house that never surrendered
The last battle against the cowards of the state
Bricks & sticks versus teargas and pistols
Now the streets are burning in Copenhagen
The rocks are flying in the name of a house
In this kind of storm there�s no shelter to find
See the kids on the streets force the cops to their knees.
Report lyrics