Tiden er inde, så forstå mange mennesker i dag, prøver på at opnå den ægte kærlighed, jeg fandt min men jeg skulle bare have vidst, at det blev min ruin. Det var en dag i marts, jeg mødte hende første gang på en café hvor jeg sad og hang hun var hvid som sne, uden sin lige hun sad helt alene, så noget måtte jeg sige min venner sagde jeg var fej, hvis jeg lod hende gå chancen var her, men ordene få nu eller aldrig, knald eller fald krydsede fingre lidt nervøst og så tog jeg mit valg sagen var enkel, var det mig hun vil ha' hun stirrede dybt i mine øjne, med et smil der sagde ja natten var lang og den glemmer jeg sent jeg var som født på ny, min hjerne føltes så ren mit humør var i top hver gang jeg hørte hendes navn hele verden forsvandt når jeg var i hendes favn mit liv havde taget form, for nu var hun min men jeg skulle bare have vidst, at det blev min ruin.
Arh de følgende dage red jeg på en sky højt på himlen med udsigt til hver en by fascineret, imponeret, når hun var mig nær jeg tænkte ingen her i verden kan have mig så kær pengene jeg havde bare fløj og fløj jeg ville have mere af hende som en uendelig smøg hun gjorde mig glad, hun fik mit liv til at glide hver gang hun var borte, måtte jeg fandeme lide flere penge, hun var min, ja jeg var vist naiv pengene sagde stop, men min sjæl sagde bliv hun forsvandt i ny og næ, her var ingen dressur natten kom uden hende, det var sikker totur søvnløse nætter, badet i sved alene med tanken, kan man være så led jeg forstod ingenting, ja jeg følte mig til grin jeg skulle have vidst noget før, at hun blev min ruin.
Hun trak mig helt ned i slummet, kunne ikke klare det mere smerterne større bare flere og flere mine tanker var besat, hun var printet i min sjæl alt var for hende, tænkte aldrig på mig selv alting blev delt hvis man kan sige det sådan 90% gik til hende, jeg måtte spise af hånden døgnets 24 timer fokuserede jeg på hende aldrig udenfor en dør, næ jeg holdt mig inde efterhånden var vi en, jeg var fortabt langsomt og snigende med en modbydelig magt hvad fanden ragede det mig, når hun bare var min mit liv havde langsomt taget form til en sikker ruin. Alting stoppede den dag, jeg vågnede op i min seng hun var væk som en rus, som en drøm der var hændt jeg flokkede rundt på gaden uden en krone på lommen det var et spørgsmål om tid, før det hele var omme skrev et brev til min ven og så tog jeg mit spring livet blev fortid, tanker fløj omkring nogen kunne ikke forstå, jeg var jo ganske normal andre rystede på hovedet, historien var for banal de nærmeste sørgede, kunne ikke forstå det var hændt der gik et kort stykke tid, og mit navn var glemt jeg følte ingen anden udvej, igen hjælp at hente men forstå og hør efter hvorfor det endte som det endte. livet er kort og det er t** det sker
at man møder forkerte, det var det der skete her hvis jeg bare havde sagt nej, var det ikke hændt er du begyndt at forstå, fænomenet er jo kendt jeg mødte den forkerte, det kan ske for dig så hør efter min ven og lad vær at spille sej hun var min engang og hun kan nemt blive din du kan få hende alle vegne, hendes navn er KOKAIN.
Arh de følgende dage red jeg på en sky højt på himlen med udsigt til hver en by fascineret, imponeret, når hun var mig nær jeg tænkte ingen her i verden kan have mig så kær pengene jeg havde bare fløj og fløj jeg ville have mere af hende som en uendelig smøg hun gjorde mig glad, hun fik mit liv til at glide hver gang hun var borte, måtte jeg fandeme lide flere penge, hun var min, ja jeg var vist naiv pengene sagde stop, men min sjæl sagde bliv hun forsvandt i ny og næ, her var ingen dressur natten kom uden hende, det var sikker totur søvnløse nætter, badet i sved alene med tanken, kan man være så led jeg forstod ingenting, ja jeg følte mig til grin jeg skulle have vidst noget før, at hun blev min ruin.
Hun trak mig helt ned i slummet, kunne ikke klare det mere smerterne større bare flere og flere mine tanker var besat, hun var printet i min sjæl alt var for hende, tænkte aldrig på mig selv alting blev delt hvis man kan sige det sådan 90% gik til hende, jeg måtte spise af hånden døgnets 24 timer fokuserede jeg på hende aldrig udenfor en dør, næ jeg holdt mig inde efterhånden var vi en, jeg var fortabt langsomt og snigende med en modbydelig magt hvad fanden ragede det mig, når hun bare var min mit liv havde langsomt taget form til en sikker ruin. Alting stoppede den dag, jeg vågnede op i min seng hun var væk som en rus, som en drøm der var hændt jeg flokkede rundt på gaden uden en krone på lommen det var et spørgsmål om tid, før det hele var omme skrev et brev til min ven og så tog jeg mit spring livet blev fortid, tanker fløj omkring nogen kunne ikke forstå, jeg var jo ganske normal andre rystede på hovedet, historien var for banal de nærmeste sørgede, kunne ikke forstå det var hændt der gik et kort stykke tid, og mit navn var glemt jeg følte ingen anden udvej, igen hjælp at hente men forstå og hør efter hvorfor det endte som det endte. livet er kort og det er t** det sker
at man møder forkerte, det var det der skete her hvis jeg bare havde sagt nej, var det ikke hændt er du begyndt at forstå, fænomenet er jo kendt jeg mødte den forkerte, det kan ske for dig så hør efter min ven og lad vær at spille sej hun var min engang og hun kan nemt blive din du kan få hende alle vegne, hendes navn er KOKAIN.