Hvad ser du? Søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue,
- lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
usikker på hånden og fjern i blikket.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så t**, som hun ikke bør.
Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Luk øjnene op og se mine lænker,
jeg sige dig hvem jeg er,den gamle kone, der ligger her.
Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskende - jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve, med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser - sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver eneste sommer.
Men så kommer sorger og tungere dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene selv har børn og hjem nu,
og der er meget der fanger dem nu.
Og borte er alle de gode år, så varme og glade og i trygge kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
mit hjerte er tungt, mit hår falder af mig,
jeg har ingen kræfter til dagens pligter
for ryggen er bøjet, og synet svigter.
Men inden i det gamle kadaver,
er endnu levende, smukke haver.
Der lever en barndom, en ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.
Hvad ser du søster? - en gammel besværlig
- og træt lille kone? - nej vær nu ærlig
- se nærmere til - måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor - måske en kvinde.
Se mig som sidder der inderst inde,
det er mig, som du skal prøve at se og finde.
En gammel, sur og besværlig frue,
- lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
usikker på hånden og fjern i blikket.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så t**, som hun ikke bør.
Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Luk øjnene op og se mine lænker,
jeg sige dig hvem jeg er,den gamle kone, der ligger her.
Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskende - jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve, med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser - sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver eneste sommer.
Men så kommer sorger og tungere dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene selv har børn og hjem nu,
og der er meget der fanger dem nu.
Og borte er alle de gode år, så varme og glade og i trygge kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
mit hjerte er tungt, mit hår falder af mig,
jeg har ingen kræfter til dagens pligter
for ryggen er bøjet, og synet svigter.
Men inden i det gamle kadaver,
er endnu levende, smukke haver.
Der lever en barndom, en ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.
Hvad ser du søster? - en gammel besværlig
- og træt lille kone? - nej vær nu ærlig
- se nærmere til - måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor - måske en kvinde.
Se mig som sidder der inderst inde,
det er mig, som du skal prøve at se og finde.