.

Skipper Klements morgensang Lyrics

Skærm jeres hus med grav og planke
hvæs jeres leer snittende blanke
frygt ikke Rantzaus sorte hær
silke skal vige for vadmelsklæ´r
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /
Mennesker bytter de ud for penge
porten til frihed de låse og stænge
piner og binder med arv og gæld
jorden, som havde de skabt den selv
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /

Bagved de riges glitrende hjelme
skjuler sig bange, skælvende skælme
Djævelen selv har dem givet til pynt
Rustninge, skjolde, jord og mønt
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /
Rigdom, si´r de, er for de rige
Bibelen har noget andet at sige
Fattig på jorden vandred guds søn
hented' just ikke hos dem sin løn
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /
Kirkens sorte skadesværme
skal sig for pigernes latter beskærme
spraglede herremandshaner på stand
møde nu skal den danske mand
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /

Hanen har galet trende gange
stå nu kun fast, for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os
rigdommen knægted os uden at slås
/ Bønder og tømrer', jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /
Report lyrics
Top Michelle Birkballe Lyrics