Tekst: Thøger Larsen, 1923 - Musik: Otto Mortensen, 1932
Du danske sommer, jeg elsker dig
skønt du så ofte har sveget mig
Snart kolde farver i sky og vand
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer,mer, mer,
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Du er i sindet jo lunefuld
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Korn, korn, korn
I drømme gror under månens horn.
Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik
en ungdom jubled din lovsang ud,
kun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned ned
til dåb i glemsel og evighed.
Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak,ak, ak!
Vort hjerte svulmed' af tro og tak.
Og stundom ud af din fulde glød
sprang lynet fra skyen i jordens skød
og tordenlatter og tordenregn
din trolddom spændte fra egn til egn
Vild, vild vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.
Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går t** du kold over landet hen,
jeg véd, du kommer dog hed igen
Ja, ja, ja,
jeg véd, dit hjerte er guld endda.
Du danske sommer, jeg elsker dig
skønt du så ofte har sveget mig
Snart kolde farver i sky og vand
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer,mer, mer,
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
Du er i sindet jo lunefuld
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Korn, korn, korn
I drømme gror under månens horn.
Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik
en ungdom jubled din lovsang ud,
kun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned ned
til dåb i glemsel og evighed.
Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak,ak, ak!
Vort hjerte svulmed' af tro og tak.
Og stundom ud af din fulde glød
sprang lynet fra skyen i jordens skød
og tordenlatter og tordenregn
din trolddom spændte fra egn til egn
Vild, vild vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.
Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går t** du kold over landet hen,
jeg véd, du kommer dog hed igen
Ja, ja, ja,
jeg véd, dit hjerte er guld endda.