Der er sket mange katastrofer på vor grøede planet
vi vil synge et par strofer om den største der er sket
San Franciscos store jordskælv, og så det i Tokyo med.
Det er intet mod da byens bedte værtshus brændte ned.
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Det er de særeste ting der hænder
når man er en tur på druk
Råbene de gjaldede: det brænder
Ingen fattede et suk
For det eneste brand man kendte stammede fra brændevin
og ku' fjernes med en brancha, og et skefuld samarin
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Nogle forstod det med de samme,
nogle måt' trues ud med tæsk
nogle gennem ild og flammer
for at redde øl og bjæsk
Og med det stod de så udenfor mens tårene de randt
og så afholdslogen tale om hjemmebål og brandt
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Det var frygtelig scener
som man så udspille sig
Det var være end vi mener
nogen ku' forestille sig
I de store sorte tunge skyer som om på himlen fløj
var der mang' en saglig kæfert(?) der gik op i damp og røg
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Byens bedste værtshus brændte
alting var nu ren panik
der var tørketid i vendte
gråd og tårer og tragik
Men den enes død, den andens brød - det er jo rent logik
samme aften åbnede brugsen byens bedste bagbutik
Og så blev sorgen til glæde vendt
da nøden den var størst
og når man først har sorgen kendt
så føles glæden størst
og de gode lo, de onde græd, men enden den er go når
det var mændene der lo, og dem der græd var deres koner
(Musik: Trad., tekst: J. Memphis)
vi vil synge et par strofer om den største der er sket
San Franciscos store jordskælv, og så det i Tokyo med.
Det er intet mod da byens bedte værtshus brændte ned.
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Det er de særeste ting der hænder
når man er en tur på druk
Råbene de gjaldede: det brænder
Ingen fattede et suk
For det eneste brand man kendte stammede fra brændevin
og ku' fjernes med en brancha, og et skefuld samarin
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Nogle forstod det med de samme,
nogle måt' trues ud med tæsk
nogle gennem ild og flammer
for at redde øl og bjæsk
Og med det stod de så udenfor mens tårene de randt
og så afholdslogen tale om hjemmebål og brandt
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Det var frygtelig scener
som man så udspille sig
Det var være end vi mener
nogen ku' forestille sig
I de store sorte tunge skyer som om på himlen fløj
var der mang' en saglig kæfert(?) der gik op i damp og røg
Der var gråd og tænders gnidsel
store stærke mandfolk græd.
Nu var alle tørstens gidsel
Sik' en frygtlig redelighed
Og de gode græd, de onde lo
da det gik op i luer
Det var mændene der græd
og dem der lo var deres fruer
Byens bedste værtshus brændte
alting var nu ren panik
der var tørketid i vendte
gråd og tårer og tragik
Men den enes død, den andens brød - det er jo rent logik
samme aften åbnede brugsen byens bedste bagbutik
Og så blev sorgen til glæde vendt
da nøden den var størst
og når man først har sorgen kendt
så føles glæden størst
og de gode lo, de onde græd, men enden den er go når
det var mændene der lo, og dem der græd var deres koner
(Musik: Trad., tekst: J. Memphis)