Ved den grå Moulmein Pagode,
med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burma-pige,
det er mig hun tænker på.
Hvisker palmesuset ikke,
synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England,
kom igen til Mandalay!
Kom igen til Mandalay,
ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken
fra Rangoon til Mandalay?
Oh' den vej til Mandalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som
torden frem bag Kina-bugtens kaj!
Gult var skørtet, grøn var huen,
som min Burma-jomfru bar
Supiyawlat hed hun -
samme navn, som Theebaws dronning har.
På en hvid cerut hun røg,
da første gang hun for mig stod,
og hun øsled kristne kysse
på en hedensk afguds fod.
Kun af snavs den gud bestod,
kaldtes Buddha, vis og god,
men da vi tog til at kysse,
hun sin gud i stikken lod.
Oh' den vej til Mandalay .....
Jeg er syg nu af at slide
på de skidne fortovssten,
og den fæle London-støvregn
går mig gennem marv og ben.
Vel halvhundred piger har jeg her,
fra Chelsea og til Strand,
der kun snakker om at elske,
hvad jeg ikke tror, de kan.
Skabt som køer - åh hvordan
skal jeg tro, de elske kan,
som min lille Burma-pige
i det kønne grønne land.
Oh' den vej til Mandalay .....
med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burma-pige,
det er mig hun tænker på.
Hvisker palmesuset ikke,
synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England,
kom igen til Mandalay!
Kom igen til Mandalay,
ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken
fra Rangoon til Mandalay?
Oh' den vej til Mandalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som
torden frem bag Kina-bugtens kaj!
Gult var skørtet, grøn var huen,
som min Burma-jomfru bar
Supiyawlat hed hun -
samme navn, som Theebaws dronning har.
På en hvid cerut hun røg,
da første gang hun for mig stod,
og hun øsled kristne kysse
på en hedensk afguds fod.
Kun af snavs den gud bestod,
kaldtes Buddha, vis og god,
men da vi tog til at kysse,
hun sin gud i stikken lod.
Oh' den vej til Mandalay .....
Jeg er syg nu af at slide
på de skidne fortovssten,
og den fæle London-støvregn
går mig gennem marv og ben.
Vel halvhundred piger har jeg her,
fra Chelsea og til Strand,
der kun snakker om at elske,
hvad jeg ikke tror, de kan.
Skabt som køer - åh hvordan
skal jeg tro, de elske kan,
som min lille Burma-pige
i det kønne grønne land.
Oh' den vej til Mandalay .....