.

120 sætninger Lyrics

Jeg åbner med et forsinket smil
Jeg bærer en hvid skjorte i dag
Jeg ser en himmel uden et himmelsk kor
Jeg begynder endnu en sætning med jeg
Jeg husker b-siden på en single fra 75
Jeg holder af visse ord
Jeg taler om den sædvanlige udsigt
Jeg taler om ritualer uden indhold
Jeg står og flæber på Eik Skaløes Plads
Jeg sender julekort til min bankrådgiver
Jeg drømmer om stokroser bøjet i neon
Jeg tager den sidste bus hjem
Jeg bomber grim arkitektur i en drøm
Jeg ændrer mine planer for resten af mit liv
Jeg p***** mit navn i sneen
Jeg står op til en gennemsigtig morgen
Jeg udskyder en afgørelse endnu engang
Jeg betaler de regninger der skal betales
Jeg bryder et løfte uden at rynke et bryn
Jeg skyder med løst krudt
Jeg tager mig en Panodil og et tiltrængt hvil
Jeg er vidne til altings forfald
Jeg går gerne en omvej
Jeg sniger jeg ind i sætningen endnu en gang
Jeg prøver forgæves at glemme mig selv
Jeg er umoralsk i dag
Jeg farer vild i togtider og køreplaner
Jeg er sidste mand, ham som lukker og slukker
Jeg ser en endeløs vej
Jeg hader mig selv for mit selvhad
Jeg skrider og falder og bukker under
Jeg glemmer hvad jeg kom for
Jeg forlader rummet uden et ord
Jeg hjælper min fortid over vejen
Jeg går i stå i endnu en kø
Jeg kan pludselig se min far i mig selv
Jeg forsvinder lidt efter lidt
Jeg løser de største gåder
Jeg forærer alting væk
Jeg håber og skuffes som altid
Jeg slår en høj latter op
Jeg dukker op til en fremmed mands fest
Jeg lægger ansigtet i alvorlige folder
Jeg stryger min skjorte og bager et brød
Jeg falder i staver i busser og tog
Jeg mister langsomt alting
Jeg er mit eget ur
Jeg noterer og observerer og arkiverer
Jeg tager fotos af ting som forsvinder
Jeg glemmer alt igen
Jeg væmmes ved den vestlige verden
Jeg hader for det meste mig selv
Jeg tager mig selv i nakken
Jeg drikker mig fra sans og samling
Jeg går ud i septembernatten
Jeg er enfoldig i dag og resten af ugen
Jeg kaster den første sten
Jeg rejser væk for en tid
Jeg står ved mine ord og væmmes
Jeg kaster blikke på fremmede kvinder
Jeg befinder mig vel her men ved ikke hvor jeg er
Jeg går rundt og griner uforskammet
Jeg træder tilbage fra samtlige mine poster
Jeg begynder i første klasse igen
Jeg kører bil i drømme og kører flot
Jeg møder mit andet jeg og vender hovedet bort
Jeg vågner beruset i en fremmed opgang
Jeg går gennem gaderne fløjtende
Jeg gør unævnelige ting
Jeg forkaster alle eksisterende teorier
Jeg lever i den forkerte tid
Jeg er mystisk og utilnærmelig hele eftermiddagen
Jeg kommer ind, bukker og forsvinder
Jeg er en lyseslukker
Jeg går i opløsning
Jeg tager en forkert men uigenkaldelig beslutning
Jeg er dum som en dør
Jeg mistror de forkerte mennesker
Jeg tager alting alt for alvorligt
Jeg mister fuldstændig taget
Jeg taler i tunger
Jeg mister mælet
Jeg forsvinder ind i glemslen
Jeg husker da mælken kom i flasker
Jeg går altid ud over mine beføjelser
Jeg er hjemvendt til et ukendt sted
Jeg står i s*****ynet da bøgen springer ud
Jeg drømmer om bare at sove
Jeg venter på en bus som aldrig kommer
Jeg træder ind i en kølig sal
Jeg er den eneste i selskabet uden slips
Jeg befinder mig godt i virkeligheden
Jeg holder vejret under vandet en rum tid
Jeg tager telefonen og tavsheden taler
Jeg løfter min næve mod himlen
Jeg er vidne til den yderste dag
Jeg slår et slag i luften
Jeg fløjter som et postbud i en gammel dansk film
Jeg sidder i et tog fra tidlig morgen til sen aften
Jeg kan høre at der er nogen i rummet ved siden af
Jeg fordømmer min egen fortid
Jeg plukker blomster i andre folks haver
Jeg hører et rygte om mig selv
Jeg hører du råber mit navn
Jeg besøger offentlige kontorer
Jeg står på det højeste punkt i landet
Jeg læner mig op ad min uvidenhed
Jeg rydder op efter mig og forlader stedet
Jeg er passager i den bil der forulykker
Jeg tæller dage og timer og minutter
Jeg er pludselig atten, pludselig seks
Jeg tænder lys i alle husets rum og er alene
Jeg stirrer mig blind i parkernes grønt
Jeg går til jeg segner
Jeg slår mig for brystet
Jeg er streng og ubøjelig
Jeg er tyve kilo tungere nu
Jeg er villig til forandring
Jeg er nøgtern, fuldstændig nøgtern
Jeg er blank, fuldstændig blank
Report lyrics
Top Olesen-Olesen Lyrics