Jeg kan huske, jeg tænker, nu skal det ikke være som før
Jeg vælter ned af trappen, jeg tramper for at overdøve gråden bagved døren
Med en sportstaske der har mit liv i maven
Der trasker jeg de sidste skridt, stiv og p*****, ud i regnen og ned af gangen
Og jeg ved ikke hvordan, har et svagt glimt af hvorfor
Men jeg har verden liggende for mine fødder, men mærker kun de våde sokker
Selvføli' sku hun være smukkere end nogensinde lige i dag
Mine knogler asker i mig, da jeg ser navneskiltet fra parret på anden sal
Og jeg kan mærke, du har boet i hullet i min mave
Mit overlevelsesinstinkt gir genlyd, fornuften stikker mig flade
Jeg ser nogen mennesker i smoggen og kender jo nok en af dem
Men tar' mig selv i at råbe endeløst ud i natten
Det som om at sidde til fest med et par af dine bekendte
Og ikk' ha' lyst til at deltage men samtidig være bange for de synes du arrogant
Hvor du tænker - hvor langt skal jeg gå for et godt råd?
Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis c**e
Der er lunken kaffe på kanden - dr. Phil på sendefladen
Engangsskraber i tasken - jeg tænder smøgen på kogepladen
Flasker og ubrugte kondomer på bordet, der håner mig imens
Jeg drikker mig ned, for at komme oven på igen
Jeg pimper en romantiseret frihed til den betaler for torturen
Og bilder mig selv ind, der kommer noget kreativt ud af den her druktur
Men med en sylespids naivitet jeg aldrig har ladet i stikket for noget
Vil jeg vandre kviksandet gult og blåt med en snor om månen
Dedikeret - uden at kigge tilbage
Kan ikk' høre forskel på regndråberne på hætten og pladestøjen på mp3′en
Tilfældig fest - tilfældig mig - med en promille jeg ikk' kan tælle til
Har jeg samvittigheden på genopkald for der er intet signal i helvede
Og nu jeg reduceret til bartenders mareridt,
Bekræftelses afhængig, røde øjne der føder løgne, på vrangsidens kødmarked
Hvor du tænker - hvor langt skal jeg gå for et godt råd?
Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis c**e
Jeg vælter ned af trappen, jeg tramper for at overdøve gråden bagved døren
Med en sportstaske der har mit liv i maven
Der trasker jeg de sidste skridt, stiv og p*****, ud i regnen og ned af gangen
Og jeg ved ikke hvordan, har et svagt glimt af hvorfor
Men jeg har verden liggende for mine fødder, men mærker kun de våde sokker
Selvføli' sku hun være smukkere end nogensinde lige i dag
Mine knogler asker i mig, da jeg ser navneskiltet fra parret på anden sal
Og jeg kan mærke, du har boet i hullet i min mave
Mit overlevelsesinstinkt gir genlyd, fornuften stikker mig flade
Jeg ser nogen mennesker i smoggen og kender jo nok en af dem
Men tar' mig selv i at råbe endeløst ud i natten
Det som om at sidde til fest med et par af dine bekendte
Og ikk' ha' lyst til at deltage men samtidig være bange for de synes du arrogant
Hvor du tænker - hvor langt skal jeg gå for et godt råd?
Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis c**e
Der er lunken kaffe på kanden - dr. Phil på sendefladen
Engangsskraber i tasken - jeg tænder smøgen på kogepladen
Flasker og ubrugte kondomer på bordet, der håner mig imens
Jeg drikker mig ned, for at komme oven på igen
Jeg pimper en romantiseret frihed til den betaler for torturen
Og bilder mig selv ind, der kommer noget kreativt ud af den her druktur
Men med en sylespids naivitet jeg aldrig har ladet i stikket for noget
Vil jeg vandre kviksandet gult og blåt med en snor om månen
Dedikeret - uden at kigge tilbage
Kan ikk' høre forskel på regndråberne på hætten og pladestøjen på mp3′en
Tilfældig fest - tilfældig mig - med en promille jeg ikk' kan tælle til
Har jeg samvittigheden på genopkald for der er intet signal i helvede
Og nu jeg reduceret til bartenders mareridt,
Bekræftelses afhængig, røde øjne der føder løgne, på vrangsidens kødmarked
Hvor du tænker - hvor langt skal jeg gå for et godt råd?
Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis c**e