.

Louis Band Lyrics

Dette er historien om Louie's band
et band som langt de fleste
en pianomand en lærd guitarist
en mangearmet trommeslager
& en sumprock-bassist
& Louie sang selv for det meste
af tiden var de fem men så faldt to mand fra
de andre tre blev dem lidt for triste
& der stod Louie så med et superband
der skulle gå hen & bli' hans allersidste
.
Louie var hverken hjernespind bedrag eller bluff
men autentisk rigtig ægte & troværdig
Louie han gik ud som et stjerneskud
solgte alt sit grej for højeste bud
& indrømmede blankt at han var færdig
de startede som en kvintet er nu endt som en trio
2/5 lod sig friste til at spille i et bigband
middelmådigt til det allersidste
.
Jeg husker tydeligt den dag
Louie's navn blev taget af samtlige koncertplakater
han rendte fremmedgjort rundt på Vesterbro
iført T-shirts terylenebukser & gummisko
fodrende juke-boxe & spilleautomater
rastløs som et barn med et vildkatligt begær
affødt af disse maskiner
skreg Louie desperat gi' mig en jack-pot
i en af nattens allersidste timer
Report lyrics