.

Sarah Lyrics

Se dagen gryr
solen spinder guld
af byens kupler -
Skygger flyr
nu er engen fuld
af børn som jubler -
Kun Sarah tænker på igår
gemmer sig i sorgen
husker ikke drømmer om engang
at se det lidt fra oven.
Se hvor hun sætter sig ensomt ned
blandt byens stakler,
små silhuetter der luner sig
ved håbets fakler.
men Sarah ænser kun sig selv
smerten ligger tungt
om hendes formørkede sind
og lukker ingen ind
Dine øjne spejler din sjæl
du er så dejlig når du gemmer dig selv
glemmer dig selv...
og dansen, går over engen...

Rygtet fortæller at hun engang for år tilbage
prøved at tage sig selv, og sit lille barn af dage
hun sprang med barnet i favn fra husets tag
barnet døde mens Sarah vågnede til
en ubønhørlig dag.
Nu må hun sværte sit ansigt til med sod og aske
der er kun få der ved hvem hun er bag denne maske -
og kun hos månefolket har hun fred
her vil ingen spørge hvor hun kommer fra
eller hvornår hun skal afsted.
Dine øjne spejler din sjæl
du er så dejlig når du glemmer dig selv
glemmer dig selv...
og dansen går over engen ....
Report lyrics