.

Safir Lyrics

Det pipler i mig af tusinde stemmer
som rækker mod livet fra vinduets grå -
Det visner fra vinger af døende fugle
som snart flyver bort i det bidende blå -
Det rækker sigselv over rummenes grænser
det gækker i brevenes blege papir -
Det sidder her bag mit hjertes panser
og stirrer i lyset fra tankens safir
Det flyver med vinde mod fremmede lande
det triller med toner i fuglenes sang -
Det ruller med floden mod videre vande
og kommer tilbage som regndryp engang -
Det samler sig her bag min rynkede pande
det føler sig frem til de næste par ord -
Det gemmer sig inde bag skallen i frøet
og former en verden af blomstrende jord
Report lyrics