.

Sov mit barn Lyrics

Sov mit barn, sov længe,
jeg rører vuggens gænge,
vifter fluen fra din kind
kalder drømmen til dit sind;
sov mit barn, sov længe.
Frodig som en ranke
du vokser for min tanke
vokser fra din moders arm
ud i verdens vilde larm
Frodig som en ranke
Lykkens roser røde
kun mellem torne gløde;
tornen tager jeg for mig,
rosen gemmer jeg til dig,
lykkens roser røde.

Vågn med smil om munden
så fro som fugl i lunden!
Reden din er lun og blød:
moderfavn og moderskød;
Vågn med smil om munden.
Carl Mortensen&Christian Richard (1880).
Report lyrics